Mine innlegg ovenfor forholder seg til middelalder/vikingtid, ikke 18/1900-tall. Jeg har ingen problemer med sannsynligheten for at man spiste pannekaker i 1868. Når det er sagt - selv om jeg ikke vet hvilke kokebøker du bruker - så er også de fleste kokebøker i 1868 beregnet på borgerklassen, og ikke kona til en tømmerarbeider.
<blockquote id="quote"><font size="1" face="Verdana, Arial, Helvetica" id="quote">quote:<hr height="1" noshade id="quote"><i>Originally posted by karin c</i>
Og når vi snakker flere retter er der ikke tale om hoveret og sød dessert, men istedet en forret og en hovedret. Forretten var ofte det der kaldtes melmad eller mælkemad, hvortil både grød, pandekager og øllebrød hører. Hovedretten var så kød/fisk med tilbehør - hvor pandekagerne også kan optræde som tilbehør! (Nogle steder har retterne været serveret i omvendt rækkefølge <hr height="1" noshade id="quote"></blockquote id="quote"></font id="quote">
Interessant. Hva er kilden din på det? Andre kilder på middelalderske menyer nevner vanligvis melkeretter lengre ut i måltidet. Hvis du altså har en middelaldersk kilde på pannekaker som melkerett, vil jeg svært gjerne ha en referanse.
<blockquote id="quote"><font size="1" face="Verdana, Arial, Helvetica" id="quote">quote:<hr height="1" noshade id="quote"><i>Originally posted by karin c</i> Og hvis jeg var en erfaren vikingehusfrue kunne jeg såmænd også sætte et par trælle igang og overvåge mine døtres arbejde. Så tidsargumentet mener jeg ikke holder. <hr height="1" noshade id="quote"></blockquote id="quote"></font id="quote">
Mulig det ikke kom så klart fram, men mye av poenget mitt var at hvis husholdningen skissert ovenfor bestod av flere en mann og kone, for eksempel døtrene og trellene du nevner, så betyr jo det bare at det må stekes <i>flere</i> pannekaker, noe som igjen krever flere høner, og så videre. Beklager, men økonomisk sett går regnestykket rett og slett ikke opp.
At kona steker ei pannekakeliknende til husbonden som han eter etter grøten til jul mens treller og døtre står og ser misunnelige på - er naturligvis mulig.
<blockquote id="quote"><font size="1" face="Verdana, Arial, Helvetica" id="quote">quote:<hr height="1" noshade id="quote"><i>Originally posted by karin c</i>
Hvis pandekager er uøkonomisk, må æggekage være endnu værre, men hvad kan man så bruge æggene til så de strækker længere? <hr height="1" noshade id="quote"></blockquote id="quote"></font id="quote">
Beklager, men jeg er ikke helt sikker på hva æggekage er. Ifølge kokebøkene brukes egg ganske flittig i ymse kjøttretter og annet (høymiddelalder, ikke vikingtid), men du stiller ellers et svært interessant spørsmål: hva brukte bonden egg til?
Pannkakor?
72 inlägg
• Sida 3 av 5 • 1, 2, 3, 4, 5
av Sunniva Saksvik » 25 oktober 2005, 18:42
- Sunniva Saksvik
- Inlägg: 272
- Blev medlem: 31 oktober 2003, 11:05
- Ort: Norway
av karin c » 27 oktober 2005, 09:28
Æggekage: æg (mange!) piskes med mel (ikke så meget) og steges på en pande. Serveres med flæsk/bacon, purløg (grassløk?) og brød. Hvis æggehviderne piskes stive før det hele rørers sammen bliver den meget luftig.
Nej jeg har ingen kilde på at mælkemad blev spist før kødet i middelalderen, og hvis jeg har givet indtryk af det må jeg undskylde.
Jeg henviser udelukkende til 18-1900. og jeg vil forsøge at forklare hvorfor jeg bruger disse sene kilder.
jeg har faktisk slet ikke en kilde på pandekager fra middelalder, men har set andre refferere til det.
Fra vikingetid til nutid har kosten/spisevanerne ændret sig. Jeg vælger nu at kalde denne ændring for en ændring på 100%. Jeg er klar over at man ikke helt kan gøre det, fordi udviklingen ikke er foregået kontinuerligt i en lige udvikling.
Vikingetidsmad er ikke det samme som middelaldermad, som ikke er det samme som renæcanse-mad som ikke er det samme som mad i 1800-tallet (også forskel på land og i by), som ikke er det samme som mad i første halvdel af 1900-tallet, som ikke er det samme som nutidsmad.
I tidligere tider foregik udviklingen på de fleste områder meget langsommere end i dag. Der var modetendenser som jeg mener især foregik i de højere klasser, men det gik langsommere i de lavere klasser (det kan man være enig eller uenig med mig i!). Dette princip mener jeg også gælder for madkultur.
Når jeg sammenligner madlavning/madkultur fra 18-1900 med min egen madkultur hjemme i køkkenet, så ser jeg en meget, meget stor forskel. Jeg ser også forskel imellem middelaldermad (vikingemad er jo stort set gæt ud fra de tilgængelige ingredienser!) og maden i 18-1900. Men jeg vil vove at påstår at maden for almindelige mennesker/underklassen ikke har ændret sig særligt meget fra vikingetid til 1900 (på landet vel at mærke). Nu kommer de 100 % ind i billedet. For groft sagt vil jeg påstå at <i>grundlæggende</i>har den jævne mad ændret sig fra vikingetid til 1900 (på landet!)med ca. 50%, mens de sidste 50 % er sket de sidste 100 år. Der er selvfølgelig sket ændringer i adgang til forskellige ingrediense og lign. som ikke kan måles i %.
Der er sket ændringer i f.eks. rækkefølgen af retter. I hvordan man spiser (fælles fad, 2 om en tallerken, hvornår blev bordet almindeligt osv.) Derfor kan man selvfølgelig ikke konkludere at fordi det findes i 1800, fandtes det også i vikingetid, men grundlæggende har jeg altså denne holdning.
De kilder jeg henviser til i mit sidste indlæg er:
"Kogebog for den erfarne husmoder" 1868
Tror jeg nok den hedder for jeg kan ikke finde den lige nu. I det nutidige forord står der at den netop i modsætning til de fleste andre kogebøger på den tid henvender sig til "hende der selv står i køkkenet" bl.a. fordi alle indgredienserne er let anskaffelige.
"Landbokvinden" er ikke en kogebog med opskrifter men en bog som omhandler hele kvindens virke på landet omkring år 1900. Den gør meget ud af at beskrive både retter og spisekultur i det hele taget. Jeg vil gerne pointere at det er i denne periode at man går fra åben ildsted (som i middelalderen) til brændekomfur.
En kogebog for den lille husholdning på landet fra 1943. Og heri er overgangen fra brændekomfur til de mere moderne typer. Opskrifterne kan ikke bruges til så meget fordi der på dette tidspunkt er kommet en del let tilgængelige kemikalier (bagepulver, konserveringssalte osv.), men holdingen til hvad man spiser til et måltid har mange pareller til "Landbokvinden"
De kogebøger fra middelalderen (og 1600-tallet, som jo strengt taget ikke er middelalder, selvom de ofte bliver brugt som sådan)jeg har haft fat i er alle skrevet for overklassen. Findes der nogen for de lidt mere jævne mennesker?
Det jeg har kunnet finde på skrift om almindelige menneskers kost er fra Erik Kjersgaads "Mad og øl i Danmarks middelalder" Her kommer nogle små citater (har ikke en brik med pandekager at gøre!) Kongen er Christian II (1513-1523):
"I denne konges forordning om kroer pålægges det værtshusholderne altid at have så megen mad i huset, at de kunne servere "til hvert måltid tre retter, saltmad, en fersk ret og steg, og de skulle give dem (gæsterne) frit øl over bordet, så længe måltidet varer, og tage af kongens daglige tjenere to hvide for hvert måltid og af alle andre, købmænd, hofmænd og andre, som tjener kongen, én skilling. Sammeledes om fiskedage....""
"Et sådant måltid på tre retter - saltmad, fersk ret og steg - udgjorde sikkert, hvad vi ville kalde "solid borgerlig kost"....."
"Men det var ikke altid, gæsterne ønskede tre fulde retter, hvilket forordningen uddyber nærmere: "Om nogen bonde kommer til sådanne åbenbare herberger og begærer intet andet end saltmad og kål, da skal han give for måltidet seks penninge og ej mere for mad og øl". - Saltmad, kål og øl er det enkleste måltid, hvorom der gives efterretninger."
Til slut vil jeg gerne gentage at jeg laver halv morgenmad til 10 personer med 4 æg. Dette kunne godt nedbringes til 2-3 æg hvis jeg i stedet for kærnemælk brugte håndskummet mælk. Så ved 2½ æg om dagen ville mand og kone kunne få pandekager (som én af retterne) hveranden dag (i ægge-sæsonen!)uden at bruge alle æggene. Pandekager hver anden dag anser jeg dog selv som usandsynligt.
Man skal også lige huske at pandekagebagning kræver en pande eller bageplade. Det er meget svært at bage pandekager i en lerkrukke og det tager frygteligt lang tid på en sten - jeg har prøvet det sidste.
Karin C
Nej jeg har ingen kilde på at mælkemad blev spist før kødet i middelalderen, og hvis jeg har givet indtryk af det må jeg undskylde.
Jeg henviser udelukkende til 18-1900. og jeg vil forsøge at forklare hvorfor jeg bruger disse sene kilder.
jeg har faktisk slet ikke en kilde på pandekager fra middelalder, men har set andre refferere til det.
Fra vikingetid til nutid har kosten/spisevanerne ændret sig. Jeg vælger nu at kalde denne ændring for en ændring på 100%. Jeg er klar over at man ikke helt kan gøre det, fordi udviklingen ikke er foregået kontinuerligt i en lige udvikling.
Vikingetidsmad er ikke det samme som middelaldermad, som ikke er det samme som renæcanse-mad som ikke er det samme som mad i 1800-tallet (også forskel på land og i by), som ikke er det samme som mad i første halvdel af 1900-tallet, som ikke er det samme som nutidsmad.
I tidligere tider foregik udviklingen på de fleste områder meget langsommere end i dag. Der var modetendenser som jeg mener især foregik i de højere klasser, men det gik langsommere i de lavere klasser (det kan man være enig eller uenig med mig i!). Dette princip mener jeg også gælder for madkultur.
Når jeg sammenligner madlavning/madkultur fra 18-1900 med min egen madkultur hjemme i køkkenet, så ser jeg en meget, meget stor forskel. Jeg ser også forskel imellem middelaldermad (vikingemad er jo stort set gæt ud fra de tilgængelige ingredienser!) og maden i 18-1900. Men jeg vil vove at påstår at maden for almindelige mennesker/underklassen ikke har ændret sig særligt meget fra vikingetid til 1900 (på landet vel at mærke). Nu kommer de 100 % ind i billedet. For groft sagt vil jeg påstå at <i>grundlæggende</i>har den jævne mad ændret sig fra vikingetid til 1900 (på landet!)med ca. 50%, mens de sidste 50 % er sket de sidste 100 år. Der er selvfølgelig sket ændringer i adgang til forskellige ingrediense og lign. som ikke kan måles i %.
Der er sket ændringer i f.eks. rækkefølgen af retter. I hvordan man spiser (fælles fad, 2 om en tallerken, hvornår blev bordet almindeligt osv.) Derfor kan man selvfølgelig ikke konkludere at fordi det findes i 1800, fandtes det også i vikingetid, men grundlæggende har jeg altså denne holdning.
De kilder jeg henviser til i mit sidste indlæg er:
"Kogebog for den erfarne husmoder" 1868
Tror jeg nok den hedder for jeg kan ikke finde den lige nu. I det nutidige forord står der at den netop i modsætning til de fleste andre kogebøger på den tid henvender sig til "hende der selv står i køkkenet" bl.a. fordi alle indgredienserne er let anskaffelige.
"Landbokvinden" er ikke en kogebog med opskrifter men en bog som omhandler hele kvindens virke på landet omkring år 1900. Den gør meget ud af at beskrive både retter og spisekultur i det hele taget. Jeg vil gerne pointere at det er i denne periode at man går fra åben ildsted (som i middelalderen) til brændekomfur.
En kogebog for den lille husholdning på landet fra 1943. Og heri er overgangen fra brændekomfur til de mere moderne typer. Opskrifterne kan ikke bruges til så meget fordi der på dette tidspunkt er kommet en del let tilgængelige kemikalier (bagepulver, konserveringssalte osv.), men holdingen til hvad man spiser til et måltid har mange pareller til "Landbokvinden"
De kogebøger fra middelalderen (og 1600-tallet, som jo strengt taget ikke er middelalder, selvom de ofte bliver brugt som sådan)jeg har haft fat i er alle skrevet for overklassen. Findes der nogen for de lidt mere jævne mennesker?
Det jeg har kunnet finde på skrift om almindelige menneskers kost er fra Erik Kjersgaads "Mad og øl i Danmarks middelalder" Her kommer nogle små citater (har ikke en brik med pandekager at gøre!) Kongen er Christian II (1513-1523):
"I denne konges forordning om kroer pålægges det værtshusholderne altid at have så megen mad i huset, at de kunne servere "til hvert måltid tre retter, saltmad, en fersk ret og steg, og de skulle give dem (gæsterne) frit øl over bordet, så længe måltidet varer, og tage af kongens daglige tjenere to hvide for hvert måltid og af alle andre, købmænd, hofmænd og andre, som tjener kongen, én skilling. Sammeledes om fiskedage....""
"Et sådant måltid på tre retter - saltmad, fersk ret og steg - udgjorde sikkert, hvad vi ville kalde "solid borgerlig kost"....."
"Men det var ikke altid, gæsterne ønskede tre fulde retter, hvilket forordningen uddyber nærmere: "Om nogen bonde kommer til sådanne åbenbare herberger og begærer intet andet end saltmad og kål, da skal han give for måltidet seks penninge og ej mere for mad og øl". - Saltmad, kål og øl er det enkleste måltid, hvorom der gives efterretninger."
Til slut vil jeg gerne gentage at jeg laver halv morgenmad til 10 personer med 4 æg. Dette kunne godt nedbringes til 2-3 æg hvis jeg i stedet for kærnemælk brugte håndskummet mælk. Så ved 2½ æg om dagen ville mand og kone kunne få pandekager (som én af retterne) hveranden dag (i ægge-sæsonen!)uden at bruge alle æggene. Pandekager hver anden dag anser jeg dog selv som usandsynligt.
Man skal også lige huske at pandekagebagning kræver en pande eller bageplade. Det er meget svært at bage pandekager i en lerkrukke og det tager frygteligt lang tid på en sten - jeg har prøvet det sidste.
Karin C
- karin c
- Inlägg: 87
- Blev medlem: 11 oktober 2003, 09:08
- Ort: Denmark
av Sunniva Saksvik » 27 oktober 2005, 09:47
>Æggekage: æg (mange!) piskes med mel (ikke så meget) og steges på en pande. Serveres med flæsk/bacon, purløg (grassløk?) og brød. Hvis æggehviderne piskes stive før det hele rørers sammen bliver den meget luftig.
Høres godt ut - og på en måte mer middelaldersk enn pannekaker...
>Jeg henviser udelukkende til 18-1900. og jeg vil forsøge at forklare hvorfor jeg bruger disse sene kilder.
Da snakker vi nok om en annen; jeg diskuterer vikingtid/middelalder. Som nevnt har jeg ingen problemer med å godta at man spiste pannekaker både titt og ofte på 18/1900tall. Jeg har til og med oppskrifter fra den tiden selv.
>jeg har faktisk slet ikke en kilde på pandekager fra middelalder, men har set andre refferere til det.
Det ante meg.
>Men jeg vil vove at påstår at maden for almindelige mennesker/underklassen ikke har ændret sig særligt meget fra vikingetid til 1900 (på landet vel at mærke).
Beklager, men denne påstanden klarer jeg rett og slett ikke å forholde meg til. Bevismengden i mot den er for kolossal. Teknologiske nyvinninger som plogen og bekkekverna? Poteten? Kaffe? Nei, alvorlig talt.
>De kogebøger fra middelalderen (og 1600-tallet, som jo strengt taget ikke er middelalder, selvom de ofte bliver brugt som sådan)jeg har haft fat i er alle skrevet for overklassen. Findes der nogen for de lidt mere jævne mennesker?
Nei, det finnes ikke, her må man forholde seg til arkeologiske funn og/eller dokumentariske kilder.
>Det jeg har kunnet finde på skrift om almindelige menneskers kost er fra Erik Kjersgaads "Mad og øl i Danmarks middelalder"
Ah! En veldig søt og godt skrevet bok. En av mine favoritter! Dessverre er ikke Kjersgaard alltid like nøyaktig i sin kildehenvisning, og han bruker også - som du påpeker - ganske sene kilder.
>Man skal også lige huske at pandekagebagning kræver en pande eller bageplade. Det er meget svært at bage pandekager i en lerkrukke og det tager frygteligt lang tid på en sten - jeg har prøvet det sidste.
Sant. Jeg har ikke prøvd det selv, men kan godt se for meg at det må være vanskelig. Meg bekjent har vi ingen funn fra vikingtiden, men i alle fall på 1000-tallet hadde man ganske tynne, fine stekeplater av kleberstein, og jeg ser ikke bort i fra at man skulle kunne steke pannekaker på slike, med litt bry. Hadde vært gøy å prøve.
Fra og med høymiddelalderen av ville pannekaker dessuten være kjøttmat, og dermed ikke lov å spise 1/3 av året (under faste).
Jeg lurer dessuten på hvordan regionale forskjeller ville gjøre seg utslag i spørsmålet pannekaker/ikke pannekaker i middelalderen. Jeg er tilbøyelig til å tro litt mer på pannekaker i Danmark enn i Norge/Sverige, uten at jeg har tall eller statistikk til å støtte det synet for øyeblikket.
Høres godt ut - og på en måte mer middelaldersk enn pannekaker...
>Jeg henviser udelukkende til 18-1900. og jeg vil forsøge at forklare hvorfor jeg bruger disse sene kilder.
Da snakker vi nok om en annen; jeg diskuterer vikingtid/middelalder. Som nevnt har jeg ingen problemer med å godta at man spiste pannekaker både titt og ofte på 18/1900tall. Jeg har til og med oppskrifter fra den tiden selv.
>jeg har faktisk slet ikke en kilde på pandekager fra middelalder, men har set andre refferere til det.
Det ante meg.
>Men jeg vil vove at påstår at maden for almindelige mennesker/underklassen ikke har ændret sig særligt meget fra vikingetid til 1900 (på landet vel at mærke).
Beklager, men denne påstanden klarer jeg rett og slett ikke å forholde meg til. Bevismengden i mot den er for kolossal. Teknologiske nyvinninger som plogen og bekkekverna? Poteten? Kaffe? Nei, alvorlig talt.
>De kogebøger fra middelalderen (og 1600-tallet, som jo strengt taget ikke er middelalder, selvom de ofte bliver brugt som sådan)jeg har haft fat i er alle skrevet for overklassen. Findes der nogen for de lidt mere jævne mennesker?
Nei, det finnes ikke, her må man forholde seg til arkeologiske funn og/eller dokumentariske kilder.
>Det jeg har kunnet finde på skrift om almindelige menneskers kost er fra Erik Kjersgaads "Mad og øl i Danmarks middelalder"
Ah! En veldig søt og godt skrevet bok. En av mine favoritter! Dessverre er ikke Kjersgaard alltid like nøyaktig i sin kildehenvisning, og han bruker også - som du påpeker - ganske sene kilder.
>Man skal også lige huske at pandekagebagning kræver en pande eller bageplade. Det er meget svært at bage pandekager i en lerkrukke og det tager frygteligt lang tid på en sten - jeg har prøvet det sidste.
Sant. Jeg har ikke prøvd det selv, men kan godt se for meg at det må være vanskelig. Meg bekjent har vi ingen funn fra vikingtiden, men i alle fall på 1000-tallet hadde man ganske tynne, fine stekeplater av kleberstein, og jeg ser ikke bort i fra at man skulle kunne steke pannekaker på slike, med litt bry. Hadde vært gøy å prøve.
Fra og med høymiddelalderen av ville pannekaker dessuten være kjøttmat, og dermed ikke lov å spise 1/3 av året (under faste).
Jeg lurer dessuten på hvordan regionale forskjeller ville gjøre seg utslag i spørsmålet pannekaker/ikke pannekaker i middelalderen. Jeg er tilbøyelig til å tro litt mer på pannekaker i Danmark enn i Norge/Sverige, uten at jeg har tall eller statistikk til å støtte det synet for øyeblikket.
- Sunniva Saksvik
- Inlägg: 272
- Blev medlem: 31 oktober 2003, 11:05
- Ort: Norway
av Lena » 27 oktober 2005, 11:22
<blockquote id="quote"><font size="1" face="Verdana, Arial, Helvetica" id="quote">quote:<hr height="1" noshade id="quote"><i>Originally posted by Sunniva Saksvik</i>
>Æggekage: æg (mange!) piskes med mel (ikke så meget) og steges på en pande. Serveres med flæsk/bacon, purløg (grassløk?) og brød. Hvis æggehviderne piskes stive før det hele rørers sammen bliver den meget luftig.
Høres godt ut - og på en måte mer middelaldersk enn pannekaker...
<hr height="1" noshade id="quote"></blockquote id="quote"></font id="quote">
Inte bara høres, det _är_ gott! (ett - av många - recept: http://foo.birdnet.se/~bodil/recept.phtml?show=1&id=63) I Skåne serverar man det med lingonsylt. Kanske ett exempel på en regional skillnad?
/Lena (som saknar farmors äggakaka...)
>Æggekage: æg (mange!) piskes med mel (ikke så meget) og steges på en pande. Serveres med flæsk/bacon, purløg (grassløk?) og brød. Hvis æggehviderne piskes stive før det hele rørers sammen bliver den meget luftig.
Høres godt ut - og på en måte mer middelaldersk enn pannekaker...
<hr height="1" noshade id="quote"></blockquote id="quote"></font id="quote">
Inte bara høres, det _är_ gott! (ett - av många - recept: http://foo.birdnet.se/~bodil/recept.phtml?show=1&id=63) I Skåne serverar man det med lingonsylt. Kanske ett exempel på en regional skillnad?
/Lena (som saknar farmors äggakaka...)
- Lena
- Inlägg: 254
- Blev medlem: 16 december 2002, 21:32
- Ort: United Kingdom
av Pernilla Leijonhufvud » 27 oktober 2005, 13:47
I slutet på 60-talet hölls en utställning på Historiska Museet som hette <i>"Den ärbara vällusten -- Mat och dryck i forntid och nutid"</i>. Till utställningen gavs ett häfte ut med samma namn, vilket senare byggdes ut till en bok av Lars O. Lagerqvist med namnet <i>"Mat och dryck i forntid och medeltid : "om den ärbara vällusten" (De honesta voluptate)"</i>.
Jag har tyvärr bara häftet, som innehåller måttligt vederhäftiga recept av Tore Wretman och Pernilla Tunberger (kulinariska giganter på den tiden, men kanske inte så arkeologiskt bevandrade).
Dock finns det i häftet ett roligt kapitel om "Matpriset och inkomsten", dvs listor baserade på vad ett dagsverke kostade jämfört med diverse matvaror.
Nerslag har gjorts varje århundrade från 1268 till 1968. Tyvärr finns inte ägg med i de tidigare listorna, men år 1568 anges priset av ett ägg vara 2 penningar, vilket var ungefär en hundradels dagsverke (ett tjog kostade då ungefär en femtedels dagsverke). Det låter inte mycket, men det är ändå kanske tre-fyra gånger så mycket som idag, om jag tänker rätt.
1668 finns ingen uppgift, men 1768 kostade ett ägg ungefär en tjugondels dagsverke(!) för en dräng i Stockholms län. Ett tjog ägg kostade alltså en dags hårt jobb. 1868 kostade ett tjog ägg strax över hälften av en fabriksarbetares dagslön (manlig sådan, antar jag). Vid 1968 har priset för ett tjog ägg sjunkit till en sjundedel av en industriarbetares dagsmedellön. Vad det är idag har jag ingen bra koll på (vad tjänar en industriarbetare idag per dag?), men att jämförelsepriset är lägre är jag rätt säker på.
Nu är det givetvis skillnad på folk som måste köpa sina råvaror och på dem som hade självhushåll (eller i det närmaste) ute på landsbygden. Som Sunniva har sagt finns det säkert också stora regionala skillnader, där Danmark och Skåne säkerligen hade ett större överflöd än fattigare skogsbygder i Sverige (det kunde man t.ex. se under ransoneringstiderna under andra världskriget). Men priset speglar trots allt tillgången, och det verkar ändå som att ägg överhuvudtaget nog var lyxmat för de flesta. Bara om man hade en höna (eller gås) som saknade tupp (eller gåskarl), så att äggen inte blev befruktade, åt man äggen, annars ville man nog ha fler höns istället för ägg. Det är framför allt på våren, kring påsk, som hönsen värper så många ägg så att det blir någon slags överflöd.
Jag har tyvärr bara häftet, som innehåller måttligt vederhäftiga recept av Tore Wretman och Pernilla Tunberger (kulinariska giganter på den tiden, men kanske inte så arkeologiskt bevandrade).
Dock finns det i häftet ett roligt kapitel om "Matpriset och inkomsten", dvs listor baserade på vad ett dagsverke kostade jämfört med diverse matvaror.
Nerslag har gjorts varje århundrade från 1268 till 1968. Tyvärr finns inte ägg med i de tidigare listorna, men år 1568 anges priset av ett ägg vara 2 penningar, vilket var ungefär en hundradels dagsverke (ett tjog kostade då ungefär en femtedels dagsverke). Det låter inte mycket, men det är ändå kanske tre-fyra gånger så mycket som idag, om jag tänker rätt.
1668 finns ingen uppgift, men 1768 kostade ett ägg ungefär en tjugondels dagsverke(!) för en dräng i Stockholms län. Ett tjog ägg kostade alltså en dags hårt jobb. 1868 kostade ett tjog ägg strax över hälften av en fabriksarbetares dagslön (manlig sådan, antar jag). Vid 1968 har priset för ett tjog ägg sjunkit till en sjundedel av en industriarbetares dagsmedellön. Vad det är idag har jag ingen bra koll på (vad tjänar en industriarbetare idag per dag?), men att jämförelsepriset är lägre är jag rätt säker på.
Nu är det givetvis skillnad på folk som måste köpa sina råvaror och på dem som hade självhushåll (eller i det närmaste) ute på landsbygden. Som Sunniva har sagt finns det säkert också stora regionala skillnader, där Danmark och Skåne säkerligen hade ett större överflöd än fattigare skogsbygder i Sverige (det kunde man t.ex. se under ransoneringstiderna under andra världskriget). Men priset speglar trots allt tillgången, och det verkar ändå som att ägg överhuvudtaget nog var lyxmat för de flesta. Bara om man hade en höna (eller gås) som saknade tupp (eller gåskarl), så att äggen inte blev befruktade, åt man äggen, annars ville man nog ha fler höns istället för ägg. Det är framför allt på våren, kring påsk, som hönsen värper så många ägg så att det blir någon slags överflöd.
- Pernilla Leijonhufvud
- Inlägg: 271
- Blev medlem: 10 augusti 2003, 16:57
- Ort: Sweden
av karin c » 28 oktober 2005, 07:34
Sunniva skrev:
">Men jeg vil vove at påstår at maden for almindelige mennesker/underklassen ikke har ændret sig særligt meget fra vikingetid til 1900 (på landet vel at mærke).
Beklager, men denne påstanden klarer jeg rett og slett ikke å forholde meg til. Bevismengden i mot den er for kolossal. Teknologiske nyvinninger som plogen og bekkekverna? Poteten? Kaffe? Nei, alvorlig talt."
Nej, du kan netop ikke forholde dig til det jeg skriver, for jeg siger jo netop at der er nogle forskelle i tilgængelige indgredienser. Jeg har heller ikke sagt at kosten i 18-1900 er den samme som i vikingetiden - kun at der er mange paraleller.
Men heldigvis behøver vi jo ikke at være enige.[:)]
I øvrigt er overgangen til kartofler (potatis) også beskrevet i "Landbokvinden". Før det var kål den mest udbredte grundkost. Da man fik kartofler (til daglig) blev der mere fornuft i at udskifte træ-spisebrikkerne med tallerkner, som kartoflerne ikke trillede af. (Og nej det har hverken noget med middelalder eller pandekager at gøre)
Men hensyn til pander er der fundet en pande af jern i Winchester. Men det er selvfølgelig hverken Danmark eller Sverige.
I "Vikingerne i England" (katalog fra en rejsende udstilling 1981-82) er der et billede og følgende tekst:
"Pande af jern
Den ret flade skål med let konveks bund er fremstillet af en enkelt metalplade. Håndtaget er udformet af to sammensnoede jernstænger, sammensvejsede, så de danner en løkke i den ene ende og fæstet til skålen i den modsatte ende. Panden er repareret tre gange ved hjælp af påsvejsede jernplader. L. 62 cm. Br. 30 cm.
Panden er sandsynligvis fra 800årene eller begyndelsen af 900årene."
Når jeg kigger på billedet ligner det stort set en moderne pande. Den er repareret i "rundingen" ved håndtaget, som jeg netop kan tænke mig er der den vil slides mest når bunden skraber over sten/gløder/hvad den nu står på, når man tager fat i den.
Karin C
">Men jeg vil vove at påstår at maden for almindelige mennesker/underklassen ikke har ændret sig særligt meget fra vikingetid til 1900 (på landet vel at mærke).
Beklager, men denne påstanden klarer jeg rett og slett ikke å forholde meg til. Bevismengden i mot den er for kolossal. Teknologiske nyvinninger som plogen og bekkekverna? Poteten? Kaffe? Nei, alvorlig talt."
Nej, du kan netop ikke forholde dig til det jeg skriver, for jeg siger jo netop at der er nogle forskelle i tilgængelige indgredienser. Jeg har heller ikke sagt at kosten i 18-1900 er den samme som i vikingetiden - kun at der er mange paraleller.
Men heldigvis behøver vi jo ikke at være enige.[:)]
I øvrigt er overgangen til kartofler (potatis) også beskrevet i "Landbokvinden". Før det var kål den mest udbredte grundkost. Da man fik kartofler (til daglig) blev der mere fornuft i at udskifte træ-spisebrikkerne med tallerkner, som kartoflerne ikke trillede af. (Og nej det har hverken noget med middelalder eller pandekager at gøre)
Men hensyn til pander er der fundet en pande af jern i Winchester. Men det er selvfølgelig hverken Danmark eller Sverige.
I "Vikingerne i England" (katalog fra en rejsende udstilling 1981-82) er der et billede og følgende tekst:
"Pande af jern
Den ret flade skål med let konveks bund er fremstillet af en enkelt metalplade. Håndtaget er udformet af to sammensnoede jernstænger, sammensvejsede, så de danner en løkke i den ene ende og fæstet til skålen i den modsatte ende. Panden er repareret tre gange ved hjælp af påsvejsede jernplader. L. 62 cm. Br. 30 cm.
Panden er sandsynligvis fra 800årene eller begyndelsen af 900årene."
Når jeg kigger på billedet ligner det stort set en moderne pande. Den er repareret i "rundingen" ved håndtaget, som jeg netop kan tænke mig er der den vil slides mest når bunden skraber over sten/gløder/hvad den nu står på, når man tager fat i den.
Karin C
- karin c
- Inlägg: 87
- Blev medlem: 11 oktober 2003, 09:08
- Ort: Denmark
av Sunniva Saksvik » 28 oktober 2005, 10:37
Karin c:
>Men hensyn til pander er der fundet en pande af jern i Winchester. Men det er selvfølgelig hverken Danmark eller Sverige.
Jepp, det finnes plater av jern fra Skandinavia, blandt annet en som er ca. 25cm i diameter (husker ikke hvorfra i farten - Oseberg?) som er klinket til en stang, festet på midten av panna. Jeg har en rekonstruksjon av en slik, og har til og med prøvd å steke pannekake på den. Det går på en måte, hvis man liker pannekaka brent/rå og har en halvtime per kake. Nå kan man kanskje gå ut i fra at vikingetidens husmor var hakket flinkere til å steke enn jeg er.
Meg bekjent finnes det ingen kilde på eggepriser fra Skandinavia i vikingtid/høymiddelalder (mulig det finnes noen fra senmiddelalder), men i England på tolvhundretallet lå prisen på egg på rundt 1 pence (1,5g sølv) for to dusin, noe som tilsvarer for eksempel 4 1/2 liter godt øl, 2 kyllinger, en fin pung eller ca. en spade.
>Men hensyn til pander er der fundet en pande af jern i Winchester. Men det er selvfølgelig hverken Danmark eller Sverige.
Jepp, det finnes plater av jern fra Skandinavia, blandt annet en som er ca. 25cm i diameter (husker ikke hvorfra i farten - Oseberg?) som er klinket til en stang, festet på midten av panna. Jeg har en rekonstruksjon av en slik, og har til og med prøvd å steke pannekake på den. Det går på en måte, hvis man liker pannekaka brent/rå og har en halvtime per kake. Nå kan man kanskje gå ut i fra at vikingetidens husmor var hakket flinkere til å steke enn jeg er.
Meg bekjent finnes det ingen kilde på eggepriser fra Skandinavia i vikingtid/høymiddelalder (mulig det finnes noen fra senmiddelalder), men i England på tolvhundretallet lå prisen på egg på rundt 1 pence (1,5g sølv) for to dusin, noe som tilsvarer for eksempel 4 1/2 liter godt øl, 2 kyllinger, en fin pung eller ca. en spade.
- Sunniva Saksvik
- Inlägg: 272
- Blev medlem: 31 oktober 2003, 11:05
- Ort: Norway
av karin c » 28 oktober 2005, 13:39
Det er måske nu jeg skal se om nogen her har arkæologiske oplysninger om den "svingpande" som mere er reglen end undtagelsen på vikingemarkeder i Danmark. Det er en rund plade med en stang fastgjort i midten som den så kan hænge i.
På min danske vikinge-nyhedsgruppe har det været oppe at den muligvis er fundet et eller andet sted (England/Irland måske?), muligvis er den frit opfundet (der en én der mener at kende den der har opfundet den!) Nogen der ved noget konkret?
Det kan sagtens lade sig gøre at lave pandekager på de små Osebergpander. Jeg har ikke prøvet at lave pandekager på den med nitte i midten (nitten kunne godt skabe problemer), men på nogle tilsvarende hvor skaftet er hæftet i kanten. Det er mest et spørgsmål om øvelse i at styre og bruge ilden - jeg øver mig stadig, men kan mærke at det hjælper.
Men man kan kun lave én af gangen. Det er meget mere effektivt med en større plade. Men dette problem er jo det samme, hvis man skulle lave fladbrød til hele familien på dem. Så hvad har de små pander egentlig primært været brugt til???? At varme et allerede stykke kogt kød?? En af de små pander er jo nærmest udformet som en spiral-rist.
Iøvrigt interessant med klæberstens-pladerne. Jeg kendte kun til klæberstens-gryder. Nogen som kender til andre former for større stegeplader fra fund?
Mine erfaringer med at bage på (natur-)sten er at det sagtens kan lade sig gøre, men der er begrænset plads og der skal være meget god gang i ilden. Jeg har prøvet både, pandekager, fladbrød og bacon.
Karin C
På min danske vikinge-nyhedsgruppe har det været oppe at den muligvis er fundet et eller andet sted (England/Irland måske?), muligvis er den frit opfundet (der en én der mener at kende den der har opfundet den!) Nogen der ved noget konkret?
Det kan sagtens lade sig gøre at lave pandekager på de små Osebergpander. Jeg har ikke prøvet at lave pandekager på den med nitte i midten (nitten kunne godt skabe problemer), men på nogle tilsvarende hvor skaftet er hæftet i kanten. Det er mest et spørgsmål om øvelse i at styre og bruge ilden - jeg øver mig stadig, men kan mærke at det hjælper.
Men man kan kun lave én af gangen. Det er meget mere effektivt med en større plade. Men dette problem er jo det samme, hvis man skulle lave fladbrød til hele familien på dem. Så hvad har de små pander egentlig primært været brugt til???? At varme et allerede stykke kogt kød?? En af de små pander er jo nærmest udformet som en spiral-rist.
Iøvrigt interessant med klæberstens-pladerne. Jeg kendte kun til klæberstens-gryder. Nogen som kender til andre former for større stegeplader fra fund?
Mine erfaringer med at bage på (natur-)sten er at det sagtens kan lade sig gøre, men der er begrænset plads og der skal være meget god gang i ilden. Jeg har prøvet både, pandekager, fladbrød og bacon.
Karin C
- karin c
- Inlägg: 87
- Blev medlem: 11 oktober 2003, 09:08
- Ort: Denmark
av Sunniva Saksvik » 28 oktober 2005, 21:25
Karin C:
> Så hvad har de små pander egentlig primært været brugt til???? At varme et allerede stykke kogt kød?? En af de små pander er jo nærmest udformet som en spiral-rist.
Det der har jeg også lurt på. Har de kanskje blitt brukt til å varme opp noe annet enn mat?
Karin C:
> Iøvrigt interessant med klæberstens-pladerne. Jeg kendte kun til klæberstens-gryder. Nogen som kender til andre former for større stegeplader fra fund?
Funn av baksteheller i kleberstein er ganske omfattende i Norge. Man antar til og med at de ble produsert for eksport i Trondheim (hvor jeg kommer fra), kanskje som en bigeskjeft for steinhuggere ved Nidarosdomen. Noen av dem er svært tynne, bare 0,5-1cm. Alle har riller hogget i, noe som også hjelper på varmedistrubusjonen ved for eksempel steiking av flatbrød eller leiv (men nok umuliggjør pannekakesteking). Har ikke prøvd å steke på slike, men har en kompis som er steinhugger ved domkirken, og han mener at kleberstein både vil holde og distribuere varme svært godt.
Jeg har stekt mye flatbrød på bål (riktignok med en helle av jern), og varmeregulering er usedvanlig viktig når det gjelder slik steking. Det samme er kvaliteten på veden.
Når det er sagt, er norske mathistorikere (vet ikke hvordan det er i broderlandene) overbevist om at flatbrød (sprøtt, altså ikke leiv) er en senmiddelalders nyvinning (de mener de henger sammen med inføringen av bekkekverna). Jeg mener de tar feil, men det er kanskje en helt annen debatt.
> Så hvad har de små pander egentlig primært været brugt til???? At varme et allerede stykke kogt kød?? En af de små pander er jo nærmest udformet som en spiral-rist.
Det der har jeg også lurt på. Har de kanskje blitt brukt til å varme opp noe annet enn mat?
Karin C:
> Iøvrigt interessant med klæberstens-pladerne. Jeg kendte kun til klæberstens-gryder. Nogen som kender til andre former for større stegeplader fra fund?
Funn av baksteheller i kleberstein er ganske omfattende i Norge. Man antar til og med at de ble produsert for eksport i Trondheim (hvor jeg kommer fra), kanskje som en bigeskjeft for steinhuggere ved Nidarosdomen. Noen av dem er svært tynne, bare 0,5-1cm. Alle har riller hogget i, noe som også hjelper på varmedistrubusjonen ved for eksempel steiking av flatbrød eller leiv (men nok umuliggjør pannekakesteking). Har ikke prøvd å steke på slike, men har en kompis som er steinhugger ved domkirken, og han mener at kleberstein både vil holde og distribuere varme svært godt.
Jeg har stekt mye flatbrød på bål (riktignok med en helle av jern), og varmeregulering er usedvanlig viktig når det gjelder slik steking. Det samme er kvaliteten på veden.
Når det er sagt, er norske mathistorikere (vet ikke hvordan det er i broderlandene) overbevist om at flatbrød (sprøtt, altså ikke leiv) er en senmiddelalders nyvinning (de mener de henger sammen med inføringen av bekkekverna). Jeg mener de tar feil, men det er kanskje en helt annen debatt.
- Sunniva Saksvik
- Inlägg: 272
- Blev medlem: 31 oktober 2003, 11:05
- Ort: Norway
av Daniel G » 7 november 2005, 15:30
Inte vikingatid men...
Le Menagier de Paris (ca 1393) innehåller recept på "crepes". Där finns också 14 förslag på menyer (två till sex serveringar) för olika fester. Tio av dessa har med tunna pannkakor (crespes).
Den engelska översättningen finns [url="http://www.daviddfriedman.com/Medieval/Cookbooks/Menagier/Menagier_Contents.html"]<font color="red">här</font id="red">[/url].
Receptet för den som inte orkar leta (engelsk översättning av Janet Hinson):
"CREPES. Take flour and mix with eggs both yolks and whites, but throw out the germ, and moisten with water, and add salt and wine, and beat together for a long time: then put some oil on the fire in a small iron skillet, or half oil and half fresh butter, and make it sizzle; and then have a bowl pierced with a hole about the size of your little finger, and then put some of the batter in the bowl beginning in the middle, and let it run out all around the pan; then put on a plate, and sprinkle powdered sugar on it. And let the iron or brass skillet hold three chopines, and the sides be half a finger tall, and let it be as broad at the bottom as at the top, neither more nor less; and for a reason."
Att de använder vatten och vin istället för mjölk gör att jag tycker att det mer liknar omelett, men det finns andra recept för omeletter i samlingen.
Vad gäller tillgången till ägg så verkar det inte ha varit något problem för de riktigt välbeställda. I "Du fait de cuisine", en kokbok skriven av Master Chiquart, kock hos hertigen av Savoy år 1420, finns en uppräkning över alla ingredienser, transporter och utrustning som behövs för att göra en fest för kungar, drottningar, hertigar, grevar, prinsar, baroner och andra lägre ädlingar.
Om ägg sägs: "And they should provide for each day of the said feast six thousand eggs."
Så det så! [:)]
Le Menagier de Paris (ca 1393) innehåller recept på "crepes". Där finns också 14 förslag på menyer (två till sex serveringar) för olika fester. Tio av dessa har med tunna pannkakor (crespes).
Den engelska översättningen finns [url="http://www.daviddfriedman.com/Medieval/Cookbooks/Menagier/Menagier_Contents.html"]<font color="red">här</font id="red">[/url].
Receptet för den som inte orkar leta (engelsk översättning av Janet Hinson):
"CREPES. Take flour and mix with eggs both yolks and whites, but throw out the germ, and moisten with water, and add salt and wine, and beat together for a long time: then put some oil on the fire in a small iron skillet, or half oil and half fresh butter, and make it sizzle; and then have a bowl pierced with a hole about the size of your little finger, and then put some of the batter in the bowl beginning in the middle, and let it run out all around the pan; then put on a plate, and sprinkle powdered sugar on it. And let the iron or brass skillet hold three chopines, and the sides be half a finger tall, and let it be as broad at the bottom as at the top, neither more nor less; and for a reason."
Att de använder vatten och vin istället för mjölk gör att jag tycker att det mer liknar omelett, men det finns andra recept för omeletter i samlingen.
Vad gäller tillgången till ägg så verkar det inte ha varit något problem för de riktigt välbeställda. I "Du fait de cuisine", en kokbok skriven av Master Chiquart, kock hos hertigen av Savoy år 1420, finns en uppräkning över alla ingredienser, transporter och utrustning som behövs för att göra en fest för kungar, drottningar, hertigar, grevar, prinsar, baroner och andra lägre ädlingar.
Om ägg sägs: "And they should provide for each day of the said feast six thousand eggs."
Så det så! [:)]
- Daniel G
- Inlägg: 138
- Blev medlem: 6 oktober 2003, 13:03
- Ort: Sweden
av Sunniva Saksvik » 11 november 2005, 10:23
Og særlig ikke ved hoffet i Savoy! Jeg liker spesielt den biten hvor Chiquard sier at man trenger tusen vogner med ved - og i tillegg bør ha noen låver i bakhånd...
Interessant spørsmål hordan man definerer "crepes", hvorvidt det er omelett eller pannekake. Slik jeg ser det kan man ikke automatisk gå ut i fra at en middelaldersk rett som heter det samme som en moderne rett inneholder samme ingredienser og lages på samme måte. Se bare på Forme of Curys lasagneoppskrifter, som riktignok legges lagvis på samme måte som dagens lasagne, men som stort sett består av pastaplater, buljong og ost, ikke hvit saus eller tomatsaus, som vi anser som en viktig del av lasagne.
Interessant spørsmål hordan man definerer "crepes", hvorvidt det er omelett eller pannekake. Slik jeg ser det kan man ikke automatisk gå ut i fra at en middelaldersk rett som heter det samme som en moderne rett inneholder samme ingredienser og lages på samme måte. Se bare på Forme of Curys lasagneoppskrifter, som riktignok legges lagvis på samme måte som dagens lasagne, men som stort sett består av pastaplater, buljong og ost, ikke hvit saus eller tomatsaus, som vi anser som en viktig del av lasagne.
- Sunniva Saksvik
- Inlägg: 272
- Blev medlem: 31 oktober 2003, 11:05
- Ort: Norway
av Daniel G » 26 januari 2006, 08:26
Vad sägs om kolbullar? Nästan som pannkakor men utan ägg (och mjölk).
Smeten görs på mjöl och vatten.
Steks i ister och serveras med stekt fläsk till.
Detta finns belagt från sent 1700-tal i Västernorrlands skogsbygder.
Användes av de norrländska skogsarbetarna på vintern då de behövde ha med sig råvaror som inte frös sönder så lätt.
Smeten görs på mjöl och vatten.
Steks i ister och serveras med stekt fläsk till.
Detta finns belagt från sent 1700-tal i Västernorrlands skogsbygder.
Användes av de norrländska skogsarbetarna på vintern då de behövde ha med sig råvaror som inte frös sönder så lätt.
- Daniel G
- Inlägg: 138
- Blev medlem: 6 oktober 2003, 13:03
- Ort: Sweden
av Sunniva Saksvik » 27 januari 2006, 10:57
Eller kan de opprinnelig ha vært stekt i glør (kol), derav navnet? I Nord-Trøndelag finnes det en type "brød" som har flere navn, blant annet (glo-)stomp, "glo" fordi det stekes på glødende kull, "stomp" fordi de lages av en liten bit av flatbrøddeigen som klappes ut til en kake/et lite brød. Er Västernorrland langt unna Trøndelag?
- Sunniva Saksvik
- Inlägg: 272
- Blev medlem: 31 oktober 2003, 11:05
- Ort: Norway
72 inlägg
• Sida 3 av 5 • 1, 2, 3, 4, 5
Vilka är online
Användare som besöker denna kategori: Inga registrerade användare och 1 gäst