av karin c » 4 mars 2005, 20:43
Ja, det er indvolde. Men med til indvolde hører alt hvad der ligger i bughulen også tarme(med indhold) og galdeblære osv. Hvis man kun taler om de spiselige dele vil man sige indmad.
Her kommer lidt flere citater fra "Landbokvinden" (omkring 1900!)De stammer alle fra kapitlerne om svineslagtning:
"Lever, hjerte, lunger og nyrer blev skyllet ud i vand. Eventuelt blev der skåret et korsformet snit, for at blodet lettere kunne trække ud. Derpå kom indmaden i en gryde for at få et let kogning, der skulle gøre det lettere at hakke. Dette blev i ældre tid gjort med økse og senere også med en krumkniv." (Dette kaldes finker)
"Medens der blev lavet finker af fårene over hele landet, blev der som regel kun lavet finker ved svineslagtningen på Samsø og ørene øst for Storebælt, og her blev der gjort meget ud af retten. Men der var ogsågårde på Sjælland med stor slagtning til København, hvor finker næsten var daglig kost i hele den køligere del af året. Fedtegreverne, der blev tilbage efter afsmeltningen af fedtet, kom for størstedelens vedkommende i finkerne, og undertiden kom også den lækre tunge deri."
"I den øvrige del af landet blev der i stedet lavet pølser af indmaden. Lungerne blev til lungepølse. Dette var nogle tørre fyre, som blev saltet og nogle steder siden tørret. De blev især brugt til at koge grønkål på, men kunne også skæres på smørrebrød. Lungepølserne har iøvrigt mange kælenavne som <i>flyvpølser, skrubpølser, ringpølser </i>(det vil sige de ringe pølser), <i>skvadderpølser, tevandspølser </i>eller <i>drengepølser</i>. Det sidste navn skyldes, at de især brugtes til tjenestedrengenes madkasser, for de store drenges glubende apetit stillede ikke så store krav til maden velsmag. Klemmerne skulle nok glide ned alligevel, og tjenestedrengene var næsten altid fra fattige hjem, hvorfra de ikke var for godt vant. Iøvrigt kneb det ofte for drengenes maver at tåle at komme fra hjemmet magre kost og til den langt federe mad i gårdene."
"Leveren brugtes uden for finkernes område ofte til leverpølser, der regneder for fint pålæg. Men leveren kunne også have anden anvendelse. Langs den nordligere del af Vestkysten var der således et bytteforhold mellem gårdene og fiskerne, som aftog lever for at bruge den til madding på torskekrogene. I stedet blev der givet fisk."
""Men det var heller ikke ukendt at stege lever på panden, og enkelte steder fortælles der, at den kogte lever blev revet på et rivejern, hvorefter smuldet blev blandet med fedtegreverne. Denne tørre blanding brugtes som pålæg på brød, men det var ikke nogen yndet ret, og den er åbenbart tidligt gået af brug, men den geografiske fordeling af oplysningerne tyder på, at det er en meget gammel ret, der engang var almindelig."
Jeg har lige lånt nogle "middelalderkogebøger" på biblioteket. Så jeg prøver lige at lægge mærke til om der er henvisninger til indmad når jeg læser dem.
Karin C