av camilla » 21 juli 2007, 21:17
Jeg tror ikke jeg forstår hele denne diskussion om hvem der bør recenssere bøger eller ej.
Pointen i recensensioner er at nye bøger kommenteres, dette gøres gennem at fremhæve positive sider og påpege de mindre heldige. Gennem de mindre heldige får vi lejlighed til at udvikles som forskere og gøre det bedre senere hen. Ofte påpeges kritikpunkter man ikke selv havde tænkt på forud. Forskellige personer har forskellige måder at læse på og forskellige kommentarer, alle interesserede læsere og repræsentanter for ens læserskare kan bidrage med værdifulde oplysninger om ens skrivning. Der er naturligvis visse detaljer, der ikke kan aflæses af ikke-faguddannede. En kvalificeret bedømmelse af det faglige niveau i din afhandling kan kun læses af en anmelder som kan orientere sig i dit kildemateriale, dvs. testamenter skrevet på latin, fornsvensk og oldnorsk og kender det primære kildegrundlag i afhandlingen – testamenter, lovtekster og inventarier og for den sidste del af afhandlingen: af middelalderlitteratur. Alt andet end dette er anmeldelse af interesseret læser, hvoraf en sådan kan have forskellige synsvinkler. At nogen er doktor eller cand. mag eller cand. phil er i den sammenhæng ikke identisk med forkundskaber i dit kildemateriale. En doktor i arkæologi, der har beskæftiget sig med kalkmaleri kan ikke nødvendigvis sige noget om skriftlige kilder, eller en doktor i antropologi, der har beskæftiget sig med tekstiltenikker genem tiden, kan måske ikke sige noget om dragt i middelalderens testamenter, derimod kan de bidrage med andre væsentlige pointer. Jeg forstår ikke nødvendigvis denne pludselige foragt for studenter, du har jo selv skrevet alle dine artikler mens du “bare” var studerende, og de er jo ikke dårlige af den grund.
Ang. at det coutume at anføre titel på forfatterskrivere i tidsskrifter, så er det korrekt at det er coutume i visse tidsskrifter. Systemet blev oprindeligt brugt i tværfaglige tidsskrifter, engang i 1940'erne, for at læserne kunne orientere sig i hvilke professioner de enkelte artikelforfattere havde. Det blev senere optaget i enkeltfagstidskrifter og institutionstidsskrifter knyttet til universiteterne, ideen var igen her til orientering. Det har aldrig været mening at det skulle opfattes som at nogle faggruper var “bedre” end andre. Før den tid mente man iøvrigt at det var artiklerne selv, der skulle tale for kvaliteten og ikke en titel, faktisk var de historiske tidsskrifter de mest konservative og indførte det først sent. Dette er ofte ikke en model der benyttes i specialtidsskrifter, ofte fordi at de som skriver har meget forskellig baggrund der knytter dem til det specifikke fagområde. Da vi i sin tid diskuterede det i Dragtjournaludvalget, blev vi enige om at dette var en mere demokratisk og ligeværdig måde at give forfatterne stemme, derfor har redaktørerne heller ikke sat deres respektive titler på. Der er imidlertid mange som har foreslået at vi gav en kort præsentation af de enkelte forfattere, og det vil vi så gøre i de følgende numre. Det vil ikke være med titel, men en kort præsentation af forfatterens meritter, eksempelvis tidligere publikationer, arbejdsområde osv.
Eva: jeg beklager meget hvis du er blevet stødt over anmeldelserne eller finder dem urigtige. Du er meget velkommen til at skrive et modsvar og præsentere dine pointer og jeg vil meget gerne trykke dem – dette er jo også coutume i historiske tidsskrifter.